HAPS Nordic
Haps Nordic er en dansk virksomhed stiftet i 2016. Deres grundfilosofi er at værne om og passe på den verden der omgiver os. Melis Wilkenschildt, der har skabt og designet Haps Nordic, har formået at lave et univers hvor æstetisk og bæredygtighed går hånd i hånd. Ideen opstod på en familierejse i Asien under barslen med Mio - Melis søn. Mio var 9 måneder og skulle spise små måltider konstant, derfor blev det ofte den nemme løsning med frugt-smoothieposer medbragt fra Danmark. Melis fortæller, at hun savnede muligheden for at have en sund og nem snack med på tur, i stedet for de præfabrikerede frugtsukker-bomber der allerede fandtes på markedet. Deres mission er at mindske mad- og emballagespild. Omdrejningspunktet for deres produktsortiment er et håb om at hjælpe forbrugeren til at mindske brug af engangsprodukter som engangssmoothieposer, fryseposer, sølvpapir, plastikposer, engangsservietter etc. De mener, at bæredygtighed skal være nemt, bekvemt og pænt. Alle tekstilprodukterne er økologisk bomuld og fremstilles på GOTS-certificeret fabrik med ordentlige arbejdsforhold. I smoothie- og snackbgs består materialet af PE og PET og de er fri for ftalater, BPA og PVC. De er ligeledes godkendt efter europæiske standarder til baby- og børnemad. Høj kvalitet og holdbarhed er essentielt for Haps Nordic. |